Kokopelli fra Galisteo Basin
Kokopelli fra Galisteo Basin
medmindre andet er nævnt i produktets beskrivelse, er rammer m.v. i billederne, udelukkende til dekorativt formål og medfølger derfor ikke.
Kokopelli er en fascinerende figur fra oprindelig amerikansk kunst og mytologi, især kendt fra det sydvestlige USA. Han afbildes ofte som en pukkelrygget fløjtespiller, der symboliserer frugtbarhed, glæde, musik og handel. I mange oprindelige kulturer, som Hopi og Zuni, spillede han en vigtig rolle i både åndeligt og dagligt liv.
I tidlige afbildninger havde Kokopelli en tydelig erotisk karakter, hvor han blev forbundet med frugtbarhed og rejste rundt for at gøre kvinder gravide. Med tiden, og især efter påvirkningen fra de spanske missionærer, blev hans afbildninger mere afdæmpede, og hans fallos, som var fremtrædende i mange tidlige versioner, blev fjernet.
Min illustration af Kokopelli er inspireret af de rå og ældre helleristninger fra Galisteo Basin i New Mexico, som muligvis stammer fra Anasazi-kulturen. Jeg har valgt at bevare hans fallos, da det er en vigtig del af hans oprindelige symbolik, som ofte bliver udeladt i moderne og kommercielle afbildninger. Mit mål har været at genskabe noget af den mystik og styrke, som de ældre, mere autentiske versioner af Kokopelli formidler.
Vil du læse lidt mere om Kokopelli, så skal du være velkommen til at kigge lidt på min blog hvor jeg dykker dybere ned i fortiden fantastiske kunst:
https://www.hulefar.dk/kokopelli-sydvestens-pukkelryggede-floejtespiller/